Dansk Brodag

Dansk Brodag 2018

Den 20. marts 2018

ODEON

5000 Odense

 

 

 

Kaffe / registrering

 

 

9.30

Velkomst

v/ Vibeke Wegan, Vejdirektoratet

 

 

9.35

Indledning

Dagens indleder:      Hans Jørgen Bonnichsen, Fhv. PET-chef

 

 

10.20

Præsentation af formiddagens program

Allan Højgaard, Vejdirektoratet og Maria H. Jensen, Københavns Kommune

 

 

 

Tema: ”Når reparationsalderen nås”

 

 

10.25

Renovering af Bryghusbroen – 80 år gammel stålbro

Renovering af Bryghusbroen, en 80 år gammel stålbro på Christians Brygge i København, bød på et par overraskelser, da den blev skilt ad. Håndtering af trafikken var et kapitel for sig.

v/ Martin Cederholm, MT Højgaard

 

 

10.50

Lejeudskiftning på Hylkedalsbroen på E45 ved Kolding

Flere af de mange større broer fra 70’erne og 80’erne - herunder den 220 m lange Hylkedalsbroen nærmer sig ”reparationsalderen”. Hylkedalsbroen er en 5-fags kompositbro (stål-beton), der fører E45 over Hylkedalen ved Kolding. Broen er opført i 1972.

Det er især fuger og lejer, der nu er ved at være modne til udskiftning. Foredraget vil gennem et eksempel med udskiftning af lejer på Hylkedalsbroen belyse nogle af de udfordringer, der opstår, når man skal foretage lejeudskiftning på en ældre bro.

v/ Leif Holmstrøm, Sweco

 

 

11.15

Pause

 

11.45

Dilatationsfuger - udfordringer og løsninger

Fuger er i udstrækning en detalje inden for bro- og tunnelkonstruktioner, men de kan have afgørende betydning for bygværkets samlede funktion og levetid. Valg af fugetype, materialer og geometri samt klart fokus under indbygningen er afgørende parametre for at opnå velfungerende, langtids­holdbare fuger.

v/ Jørgen Højris Jensen, Rambøll

 

12.10

Drift og vedligehold af Storebæltsforbindelsen – Betoneftersyn ved hjælp af droner

Eftersyn af konstruktioner kan være en udfordring på Storebælts­forbindelsens anlæg grundet størrelsen af anlæg og hensyn til trafik og vejrforhold. Tidligere har man udført eftersyn ved hjælp af traditionelle platforme ophængt i konstruktionerne, platforme ophængt i en kran eller ved hjælp af klatrere. I 2017 igangsattes et forsøg med at anvende droner til at udføre eftersyn.

v/ Svend Gjerding, Sund & Bælt Holding A/S

 

 

12.35

Konklusioner på formiddagens tema

 

 

12.40

Frokost

 

 

13.50

Præsentation af eftermiddagens program

Gunner Bardtrum, Banedanmark og Karsten Petersen, Christiansen & Essenbæk

 

 

13.55

Uddeling af Dansk Bro- og Tunnelpris

Nordisk Vejforum (NVF) -  udvalg ”broer og tunneler” samt IABSE Danmark uddeler Dansk Bro- og Tunnelpris.

v/ Bjarne Landgrebe, NVF

 

 

14.05

Forsvarets civile bro

I 2017 blev forsvarets nyeste bro-investering Mabey Compact 200 afprøvet for første gang. Der blev indgået aftale med Hvide Sande Havn, som skulle etablere en gangtunnel på tværs af landevejen 20 m syd for slusebroen.

Landevejen igennem Hvide Sande er eneste forbindelse på strækningen fra Nymindegab mod syd til Søndervig mod nord.

Interimsbroen er en gittekonstruktion, som samles på stedet. Den kan løse opgaver op til en spændvidde på 60 m og med en vægtbegrænsning op til 100 tons. Stort set alle former for transporter kan benytte interimsbroen.

Kan Mabey Compact 200 benyttes til ”civile” opgaver?

v/ Lars Stoklund Pedersen, Ingeniørregimentet Skive

 

 

14.25

Sidste nyt fra Vejregelgruppen ”Bygværker”

Foredraget vil summere relevante dokumenter for projekteringsgrundlag og udbudsdokumenter.

Revisionsarbejdet af AAB’er vil blive kommenteret set i lyset af den øgede anvendelse af totalentrepriser. Krav formuleres op mod både entreprenør og rådgiver.

Vejregeludvalgets ”ønskeliste” gennemgås, og sættes i relation til de midler der rent faktisk anvendes på udvikling af vejregler.

Endelig vises eksempler på udviklingsprojekter hvor Vejdirektoratet er medfinansierende herunder bæreevneforsøg på eksisterende broer og vurdering af alkaliramte broer. Disse projekter kan danne grundlag for kommende regler på området.

v/ Erik Stoklund, Vejdirektoratet

 

 

14.50

Roskilde Fjordforbindelse

Arbejdet med etableringen af Fjordforbindelsen Frederikssunds højbro blev igangsat i foråret 2017.

Præsentationen vil både give en generel præsentation af projektet og dets særlige udfordringer og en teknisk præsentation af højbroens design og anlægsmetode.

v/ Henrik Vincentsen, Vejdirektoratet og Xavier Debruche, RBAI JV 

 

 

15.25

Pause

 

 

15.55

Brodækselementer med færdigt tværprofil - Lundegårdsvej

I løbet af 2017 har MT Højgaard i totalentreprise opført en ny bro over sydmotorvejen, hvor brodækket blev udført med elementer støbt ved brostedet. Elementerne blev støbt i fuld højde og med det projekterede tværprofil. Efter montage af elementerne blev disse sammenstøbt, og spændkabler monteret og opspændt uden gener for trafikken på motorvejen.

v/ Rolf Skovløkke, MT Højgaard A/S

 

 

16.20

New Champlain Bridge

Den eksisterende bro over St. Lawrence River, Montreal Canada skal erstattes af en ny. Den Nye Champlain bro er ca. 3,5 km lang og 55 m bred. Vejen er en af de mest befærdede i Montreal med omkring 110.000 køretøjer i døgnet og floden der krydses har en kraftig strøm hvilket er en af udfordringerne i dette projekt. Foredraget vil fokusere på nogle af de udfordringer der har været med at bygge broen, ikke mindst på grund af den meget kraftige strøm i floden og de til tider ekstreme forhold der kan opleves om vinteren med temperaturer ned til -30ºC.

v/ Lars T. Thorbek, Rambøll

 

 

 

16.45

Diskussion og opsamling på dagen samt afslutning

 

 

16.50

”Gå-hjem”-buffet