Dansk Brodag 2025

 

 

Dansk Brodag 2025 blev afholdt den 1. april 2025 på Odeon, Odense.

 

Dagens indleder:          Huxi Bach, radio- tv-vært og satiriker

                                                                                        

Formiddagens tema:   Bæredygtige løsninger”

 

 

Hvor der foreligger en digital synopsis for præsentationen, er titlen link til denne.
Der er link til selve præsentationen efter foredragsholderens navn.

 

Formiddagens præsentationer:

 

Reparation af overbygningen på Thorstedvej efter påkørsel

En betonbro er blevet påkørt af en særtransport, som har forårsaget omfattende skader helt ind til den efterspændte armering. Skader som umiddelbart vil kræve nedrivning og genopførelse af bygværket. Via gentænkning af tekniske muligheder og værktøjer har projektet tilladt at udfordre den umiddelbare løsning, og i stedet arbejde med reparation af broen. For gennemgående dyrkning af skadesbilledet, har projektet gjort brug af simplificerede 3D scanninger som værdifuldt kommunikations- og løsningsværktøj.

v/ Julie Bernth og Mads Hovgaard, Systra                                                   se præsentationen

 

Forlængelse af 3-fags broer med fokus på økonomi og CO2

For at reducere anlægsomkostninger og samtidig spare på CO2-udledningen kan det i forbindelse med udvidelse af eksisterende vejstrækninger være fornuftigt at undersøge muligheden for at forlænge eksisterende broer, i stedet for at de nedrives og erstattes af nye. Indlægget vil med udgangspunkt i 3-fags broer med overbygning i efterspændt beton fremvise løsninger på skitseniveau og samtidig give eksempler på, hvor længdeudvidelse er effektueret.

v/ Anders A. Albertsen, Vejdirektoratet                                                        se præsentationen

 

Ny stibro, Kridtsvinget i Aalborg, med bæredygtighed i fokus

En af Vejdirektoratets stibroer i Aalborg skulle udskiftes. Men hvordan vælger man det bedste brodesign og dertilhørende valg af materialer for det specifikke tilfælde, når der skal tages højde for bæredygtighed, men hvor fokusområder som arbejdsmiljø og fremtidig drift og vedligeholdelse også vægtes højt? Hvordan sikrer man, at alle de forskellige fagligheder kommer i spil rettidigt? Og på hvilken baggrund træffes det endelige valg af brodesign? Denne præsentation vil gennemgå processen og hvordan LCA-beregninger og budgetoverslag bl.a. dannede grundlag for valget af brodesign.

v/ Lotte Braad Sander, Vejdirektoratet                                                         se præsentationen

 

Vesterbro – Klimasikring af banen i Aalborg

Banedanmarks forberedelse til elektrificering byder på flere udfordringer ved broer. I Aalborg, hvor banen passerer under Vesterbro, har sænkning af sporet initieret et kompliceret projekt med mange udfordringer. En af disse vedrører grundvand, og drøftelserne under projekteringen førte projektet ud i mange detaljer der skulle løses. Det omfattede bl.a. grundvandsanalyser, fremtidsanalyser, klimasikring og væsentlige projektbeslutninger. Anlægsarbejdet blev afsluttet ultimo 2024.

v/ Henrik Friis, Sweco A/S                                                                          se præsentationen

 

Eftermiddagens præsentationer:

 

Uddeling af Dansk Bro- og Tunnelpris

Nordisk Vejforums danske netværk ”Broer og Tunneler”, IABSE Danmark samt Dansk Brodag uddeler Dansk Bro- og Tunnelpris.

 

Broforvaltning med inddragelse af klima og vand

Broforvaltning i Danmark skal inden for få år tage øget hensyn til klima og vand. Klimasikring medfører behov for tilpasning, udvikling og implementering af nye procedurer og systemer i Danmark, så de nødvendige forebyggende tiltag kan implementeres i tide. De forventede havvandsstigninger, stormflodshændelser, stigende grundvand, mere nedbør og skybrud, mv. vil ellers medføre meget store skader sammenholdt med investeringer i forebyggende tiltag. Nederlandske erfaringer er relevante for den danske infrastruktur. I indlægges præsenteres forskellige strategier og tanker fra Nederlandene.

v/ Jens Sandager Jensen, Cowi                                                                  se præsentationen

 

Ny Storstrømsbro – Hvor der er vilje, er der vej …. bane og bro

Vejdirektoratet er tæt på at færdiggøre anlægget af det største broprojekt i mange år i Danmark. Den nye Storstrømsbro forbinder Sjælland og Falster via Masnedø og skal erstatte den eksisterende bro der blev indviet i 1937. Den nye bro bliver næsten 4 km lang og bliver dermed Danmarks tredje længste bro.

I indlægget gives en status for projektet med fokus på byggemetoderne, optimeringer implementeret af entreprenøren, samt indblik i erfaringer høstet igennem projektet til dato.

v/ Barbara MacAulay, Vejdirektoratet                                                          se præsentationen

 

Genanvendelse af Storstrømsbroen fra 1937

Den nuværende Storstrømsbro skal nedrives, når den nye bro står klar i 2027. Fokus på bæredygtighed og lokale ønsker giver plads til spændende idéer – kan dele af broen omdannes til kunstværker, stenrev eller bruges til kystsikring? Samtidig sætter den seneste udvikling fokus på miljøhensyn og genanvendelse. Michael Kirkfeldt, Drifts- og Teknikdirektør ved Vejdirektoratet, vil præsentere de nyeste overvejelser og kommende muligheder for broens materialer.

v/ nn                                                                                                        

 

Nye og gamle bydele bundet sammen – Hærvejsbroen i Viborg

Som en del af byfornyelsen af det tidligere industriområde syd for banegården i Viborg har man opgraderet Hærvejsstien igennem området for at forbedre sammenhængen med omkringliggende byområder i Viborg. Dette har krævet opførelsen af flere broer, hvoraf især Hærvejsbroen spiller en central del af områdefornyelsen. Jens Møller Vestergård vil i oplægget fortælle om broens betydning for sammenhængen i udviklingsområdet samt driftsmæssige betragtninger og udfordringer efter ibrugtagning af broen. De tekniske udfordringer før og under opførelsen af broen vil blive fremlagt af Nickolai Buus Petersen.

v/ Jens Møller Vestergård, Viborg Kommune og Nickolai Buus Petersen, Kaj Bech A/S           se præsentationen

 

Stridbergsbron - Sveriges største dobbelt-klapbro

I forbindelse med ny byudvikling i Trollhättan Kommune er der opført en ekstra fast forbindelse over Trollhätte-kanalen. Projektet bestod bl.a. af Sveriges største dobbelt-klapbro og en 150m lang kompositkassedrager. Broerne aflaster eksisterende forbindelser over Göta-floden og forbinder centrum af Trollhättan med det nye distrikt Vårvik.

v/ Niklas Liberg, Rambøll                                                                           se præsentationen

 

 

Antal deltagere: 392

 

 

Ordstyrere, formiddag:

Rasmus Bang, Vejdirektoratet

Ordstyrere, eftermiddag:

      Gunner Bardtrum, Banedanmark

 

Ajourført: 2025-04-01 / SGN